Musotoku er firmaet bag nogle af de mest robuste og pålidelige strømforsyninger der findes på markedet i dag.

Vi interviewede grundlæggeren David Barroso, opfinderen bag Musotoku-strømforsyningen, om hans liv, inspirationer og hvad der gør, at hans opfindelser skiller sig ud.

Hvordan var dit liv, før du startede Musotoku?

Før jeg startede Musotoku, arbejdede jeg på projekter med flyelektronik for militæret, højhastighedstog og helikoptersatellitter. Jeg havde en rigtig god tid; jeg synes, at jeg har været meget heldig at kunne arbejde i nogle af de bedste teknologivirksomheder og kunne være omgivet af fremragende og inspirerende personer.

Din barndomshelt var Data fra Goonierne - hvad betog dig ved ham, og synes du, at du er ligesom ham?

Jeg mærkede et kald til at dedikere mig selv til teknologi, da jeg blot var seks år gammel. Mine forældre sendte mig på en sommerlejr og under busrejsen, tænkte jeg kun på, hvordan jeg kunne overleve blandt de andre 100 børn, som jeg ville dele de næste 15 dage med. Til min store overraskelse viste det sig, at jeg var den eneste som vidste, hvordan man reparerer lommelygter, så jeg blev udnævnt til den officielle lejrtekniker fra dag et. Jeg husker den lejr som en vidunderlig oplevelse, hvor jeg følte mig nyttig og nødvendig for 100 børn, som endte med at blive mine venner.

Et par år senere tog jeg i biografen for at se Goonierne, og Data, barneopfinderen af gadgets, blev min helt med det samme. Min kald blev konkretiseret i denne karakter, og for mig var der ingen anden helt der kunne erstatte ham.

Selvom jeg har været ingeniør i 20 år, følte jeg mig ikke rigtig som en opfinder, før jeg solgte den første Musotoku på Barcelona-udstillingen i 2015. Da jeg kom hjem, efter den magiske dag, fandt jeg pludselig mig selv med tankerne fyldt med Goonierne, Data og lommelygter, som min far lærte mig at reparere, da jeg var seks år gammel. Jeg var overrasket over at indse, i dette præcise øjeblik, ved at koble alle disse punkter sammen, hvad det var der havde drevet mig, og hvordan jeg var kommet til hvor jeg var.

Hvilket problem forsøgte du at løse med Musotoku?

De fleste tekniske tatoveringsforsyningsfirmaer er grundlagt og drevet af tatovører, hvilket giver god mening, fordi en tatovør ved bedst, hvad en anden tatovør har behov for. Vi kan også se, at tatoveringsfællesskabet trinvist spørger efter mere og mere avancerede systemer, såsom batterier, eller mere pålidelige maskiner der ikke svigter.

Som ingeniører føler vi os meget godt tilpas med disse krav, fordi det er vores verden, og det er den slags arbejde, vi har udført hele vores liv. Der er allerede fremragende tatoveringsmaskiner på markedet - vores udfordring er nu at forbedre dem og give tatovørerne det de spørger efter.

Hvad var inspirationen bag navnet “Musotoku”?

Ordet Musotoku findes i zen-læren. Det betyder, at sindet ikke bør knytte sig til noget: gør dit bedste, uden at fæstne dit sind på et specifik resultat. Da jeg lærte dette ord, blev jeg betaget af konceptet, både forundret og vækket, fordi denne ide indeholder et paradoks.

Jeg indså tilsidst, at den bedste forklaring på dette koncept er den såkaldte “tilstand af bevægelse”. Jeg elsker, når jeg ser en tatovør der er låst i denne trance af bevægelse under arbejdet, som om de mediterede under tatoveringen. I det øjeblik nyder de fuldt ud, hvad de laver - bekymrer sig ikke, skynder sig ikke, er blot tilstede og fokuserer på arbejdet. Det er Musotoku.

Du siger på dit website, at profit ikke er det der driver dig - så hvad driver dig?

Jeg stiller ofte det spørgsmål til mig selv. Et projekt såsom Musotoku er spændende, og det kan være et godt svar på det spørgsmål, men det kan også være meget udmattende. Jeg husker ikke nogen ferier eller weekender, hvor jeg ikke har udført noget såsom kundeservice, ofte bag min families ryg, så de ikke ville skælde mig ud. Jeg føler mig ansvarlig for at give den bedste service, og for at sikre, at produktet går langt ud over vores tatovørers forventninger.

Den anden del af svaret er mit team, som jeg tager mig af, og de tager sig også af mig. At vide, at Musotoku giver en gruppe på seks personer mulighed for at have en levevej, fra noget så smukt som at skabe værktøjer til tatovører, er noget der gør det værd at vågne op om morgenen.

Hvordan begyndte du at udvikle Musotoku strømforsyningen?

Jeg havde behov for en meget specifik strømforsyning, som jeg ikke kunne finde på markedet, så jeg begyndte at udvikle den til mig selv. Jeg var inspireret af militært udstyr, ligesom dem jeg arbejdede på, på det tidspunkt.

En ting som optog mig var, at den skulle være robust og meget intuitiv at anvende, ligesom de enheder der er i kabinen på et fly. Det udstyr er designet, så piloten ikke foretager fejl i de mest stressfyldte situationer, såsom en nødlanding. For at noget kan være nemt at anvende, er det ikke nok blot at lære om det, det er også nødvendigt at forstå det. Det var min ledetråd under udviklingen.

https://youtu.be/nDYmBWrMm-g

Hvad forestillede du dig oprindeligt, at den ville blive anvendt til?

I begyndelsen var det faktisk ikke ret tydeligt for mig. Jeg blev så begejstret over min kreation, at strømforsyningsdesignet kom helt ud af kontrol. Jeg endte med at bruge næsten 3.000€ på prototyper, hvilket var latterligt, i betragtning af, at den kun skulle bruges af mig. Jeg tror, det er det mest “Musotoku”-agtige, jeg har gjort til dato: jeg gik ind i en trancetilstand med designet og arbejdede uden et logisk mål, som ville være investeringen værd.

Så snart jeg var færdig, viste jeg den til nogle venner. En af dem arbejdede som en tatoveringsstudioleder, og så snart han så Musotoku strømforsyningen, forsøgte han at overbevise mig om at tilpasse den til tatovører. Han var så begejstret for det, at det var nemt for mig at følge hans råd. Og det er sådan, at jeg besluttede mig for, at det ville være til tatoveringer.

Hvordan valgte du det rette materiale til din strømforsyning?

Efter at have arbejdet på luftfartøjsprojekter igennem mange år, havde jeg en meget specifik ide om, hvordan jeg skulle bygge pålideligt og kraftfuldt udstyr. Jeg baserede mit design på flykrav, såsom ikke at bruge elektrolytiske kondensatorer, som nedbrydes over tid.

Hvorfor besluttede du at skabe en strømforsyning med et 3,5 mm stiktilslutning til Cheyenne-maskiner?

Hos Musotoku synes vi, at Cheyenne laver nogle af de bedste maskiner der findes på markedet, og det er også et mærke som har en stor gruppe af meget krævende kunder. Cheyennes 3,5 mm stik gør det nødvendigt at anvende en adapter, hvis du ønsker at bruge Cheyennes originale kabel med en strømforsyning fra et andet mærke. Vi ønskede at udgive en speciel strømforsyning med et 3,5 mm stik, så denne adapter ikke ville være nødvendig, og det originale Cheyenne-kabel nemt kunne forbindes til en Musotoku.

Adapterne har to hovedproblemer: den første er, at den kunne være kilden til problemer og fejl, og for det andet, at den kunne forøge den samlede modstand i kablet, via de nye tilslutninger den tilføjer til hele kæden, der går fra strømforsyningen til maskinen.

Desuden har denne model også den fordel, at den inkluderer standardforbindelsen, så den kan benyttes med enhver anden klemmeledning og spole eller roterende maskine på markedet.

Hvad gjorde, at du skabte den nye dobbelt udgang model?

Dual-modellen er en af de ældste og mest efterspurgte anmodninger, som vi har i vores Instagram-chat fra fællesskabet.

Vi ved, at arbejdsopsætningen for mange tatovører omfatter to eller endda flere maskiner, hvormed de skiftevis arbejder. Denne model vil dække dette behov.

Vi fokuserede på, at opnå en så enkel og intuitiv håndtering som den vi har i vores oprindelige model, som tatovører elsker så højt. Dual-modellen behøves ikke at blive konfigureret og har blot en enkelt knap, som bruges til at skifte kanal og aktivere maskinen, ved at trykke kontinuerligt. For at kunne bevare den samme form og størrelse, blev vi nødt til at undvære fodkontakt-inputtet, så Dual-modellen kan kun betjenes fra panelet, og kan ikke benyttes med en fodkontakt.

Kan du fortælle os om NITRO-boosteren og strømbeskyttelsessystemer?

Det er et meget interessant spørgsmål. NITRO jumpstart er en lille ekstra kraft som gives til maskinen når den starter op, for at overvinde den initiale modstand som motorer har, når de stoppes. Vi har fornylig, i vores laboratorium, opdaget at nye maskiner med børsteløse motorer starter anderledes end børstemotorer.

Vi begyndte at se mere detaljeret på opstartsprocessen, efter at vi fik en forespørgsel fra en tatovør, om hvorfor NITRO ikke startede hans maskine op for det meste af tiden. Vy syntes det var mærkeligt, så vi ville gerne køre nogle test i vores laboratorium. Vi indså, at børsteløse motorer har forskellige opstartstider og faser end almindelige motorer, så vi designede en ny profil som var mere effektiv og tilpasset til disse motorer, og på samme tid også var kompatibel med de klassiske motorer. Resultatet er fabelagtigt.

Denne nye NITRO-profil kommer også med den samme beskyttelse indstillet til 12,3 V, som vi havde tidligere, eftersom Cheyenne-maskiner afbryder strømmen, når spændingen er højere end 12,5 V (så 12,3 V er lavere end tærskelværdien).

Beskyttelsen i strømforsyningen overvåger konstant maskinens forbrug og sikrer, at det er tilstrækkeligt, så den ikke overophedes i tilfælde af et internt problem. Hvis der er en høj efterspørgsel, vil strømforsyningen opdage det, give en advarsel og stoppe outputtet.

Hvad gør den nye NITRO jumpstart-funktion anderledes?

To ting gør denne nye NITRO jumpstart-profil anderledes: for det første er den mere effektiv ved opstarten, og for det andet er den mere forsigtig med den børsteløse motor.

Efter at have undersøgt børsteløse motorer har vi set, at de har brug for noget tid til at vågne op, før de begynder at bevæge sig, så denne nye profil tager højde for denne særegenskab og introducerer to forskellige faser i jumpstart-funktionen: en fase til at "vække" motoren og en anden fase hvori jumpstart-funktionen i sig selv foregår.

Til gengæld, efter at have målt motorens indsats under opstarten, er det lykkedes os at designe en accelerationsrampe, som ikke er overdreven aggressiv for motoren og således kan forlænge dens levetid endnu mere.

Hvad er så specielt ved din messing udgave?

Vores messing-udgave er en meget speciel model for os, fordi vi gradvist blev nødt til at udvikle den håndlavede færdigbehandlingsproces, indtil vi var tilfredse med det endelige resultat. Jeg kan godt lide denne model på grund af den energi, den overfører. Når du holder den i dine hænder, forbinder den kompakte og noble vægt af messing sig med dig, og du ved, at du ønsker at have den strømforsyning med dig for hele livet.

https://youtu.be/N95X3Y4Skig

Har du nogen planer om andre farver eller efterbehandlinger for Musotoku?

Jeg har altid ønsket at lave en hvid strømforsyning, og en anden i den mytiske “Grasmere Green”-farve fra Land Rover Defender. Det er et køretøj som jeg er meget begejstret for, fordi det er et ikon på britisk design, hvorfra jeg tog inspiration til at fremstille Musotokus strømforsyningens originale design.

Hvad er det mest mærkelige, du er blevet bedt om at indgravere på en Musotoku?

En meget almindelig anmodning er at indgravere navnet på studioet eller kaldenavnet på tatovøren, men nogen gange får vi nogen meget sjove forespørgsler. Jeg husker en tatovør som bad os indgravere ordene “kun kontant”, og der var en pige der bad os om at indgravere “indkast mønt”.

Men den mest bevægende anmodning var fra en tatovør, der bad os indgravere “tak mor”. Han fortalte os, at hans mor havde støttet ham helt fra den spæde begyndelse, og hun havde købt ham alle de materialer som han havde behov for, så han kunne begynde at opfylde hans drøm om at blive en tatovør.

Hvilket tilbehør anser du som værende essentielt?

En støtte til strømforsyningen er noget essentielt, som betaler sig selv ind i løbet af den første uges brug. Godt tilbehør multiplicerer oplevelsen ved at anvende et produkt såsom strømforsyningen.

Hvordan besluttede du, at lave Lego-modellen af din strømforsyning og hvordan reagerede folk?

Alle i Musotoku-teamet har en passion for Lego og vi har meget gode minder om at lege med det igennem vores barndom. Jeg fandt på den ide under en af vores morgenbriefinger og alle var så begejstrede, at de elskede ideen med det samme. Vi har nydt hvert eneste trin af konstruktionen og vi havde en masse sjov i løbet af processen.

Reaktionerne fra tatovørerne har været imponerende. Lanceringen af denne model hjalp os til at påbegynde en relation med nogle tatovører, som nu er blevet rigtige venner. Jeg ved, at vi ikke er meget populære på de sociale medier, fordi vi stadig er et meget lille mærke, men trods dette, synes jeg, at det stadig lykkes os at forbinde med folk og have reelle samtaler med dem, så det virker fint for mig.

Er det sandt, at du lavede en Musotoku til Will Smith?

Ja, det er sandt! For cirka to år siden, ved et tilfælde, faldt jeg over en Will Smith-historie på Instagram, som rørte mig.

Historien talte om accept, og han definerede det med ordet “overgivelse”. Jeg kunne forholde mig til, hvad han sagde, og det fik mig til at føle en dyb fred og taknemmelighed. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre med denne taknemmelighedsfølelse, som havde gjort mig så begejstret, og så havde jeg en slags åbenbaring: jeg indså, at jeg kunne takke ham, ved at give ham en Musotoku. hvorpå jeg ville indgravere ordet “overgivelse”.

Med denne naive overbevisning skrev jeg til en ven i USA, for at finde ud af om han kunne hjælpe mig til at få Will Smiths postadresse, så jeg kunne sende ham den personligt tilpassede Musotoku. Så skete der noget helt utroligt: han fortalte mig, at en af hans venner skulle møde Will Smiths kone i L.A. senere samme fredag, og at hun ville med glæde forsøge at levere pakken til hende.

Jeg var ikke i tvivl om, at skæbnen var på min side, så jeg skrev en besked til Will Smith, hvor jeg forklarede hvor taknemmelig jeg var, for hvad han delte. Jeg forklarede ham også, at hvis han nogensinde følte en trang til at blive tatoveret, kunne han tage denne strømforsyning med til studioet, give det til den tatovør som han syntes, og denne ville vide, hvad der skulle gøres med strømforsyningen. På denne måde ville cirklen af gavmildhed, som han havde påbegyndt, blive lukket.

Jeg ved, at hvis omstændighederne havde været anderledes, ville jeg ikke have gjort det samme i denne situation, og ville kun have kommet til den samme logiske konklusion, at Will Smith er en uopnåelig kendt person, og at ethvert forsøg på kommunikation ville være et absurd spild af tid. Dog tror jeg, at jeg har forandret mig, og jeg tænker ikke sådan mere.

Hvad er din passion i livet?

Jeg tror, at det at frembringe opfindelser er det jeg synes mest om, og takket være Musotoku, kan jeg dedikere mig selv til det fuldt ud.

At løbe på skateboard optager en stor del af mit liv, og jeg dyrker stadig skateboarding i dag. Det forbinder mig med gaden og jorden.

Og tilsidst, kaffespecialiteter. Jeg er en sand kaffenørd, og jeg elsker ritualet med at male min kaffe i hånden, og tage mig tid til at lave en V60 om morgenen. Når jeg tager til en tatoveringskonference, er den eneste form for turisme jeg dyrker i byen; at besøge kaffespecialistbutikker, som jeg har undersøgt, før jeg ankommer.

Hvor mange tatoveringer har du?

Min personlige favorit er traditionel stil. Jeg synes, at tatovering er fyldt med en næsten religiøs symbolisme, og jeg får kun en tatovering, når jeg synes, at tiden er rigtig til det. Jeg har to tatoveringer på min højre arm: en rødkælk og en drage. Jeg har allerede planlagt de næste to, jeg venter blot på det helt rigtige tidspunkt at gøre det: jeg kan godt lide, at lade skæbnen slå tonen an.

Er der andet, du har opfundet?

Ja! Da jeg arbejdede for Siemens, udviklede jeg adskillelige patenter til at måle toghastigheder og lokalisere pejlemærker på sporene. For blot et par uger siden blev jeg færdig med at udvikle en ny opfindelse, til at undersøge hvordan tatoveringsmaskiner starter op, og for at kunne se millisekund efter millisekund, hvordan hastigheden og effekten forandres: det er ligesom at have et tidsmikroskop, der giver dig mulighed for at se maskinens adfærd. Vi har allerede lært ting, som vi ikke forventede fra maskinerne, takket være denne opfindelse.

Kan du fortælle os om Musotoku-teamet og hvordan I fandt sammen?

Vi er et meget lille team. Bortset fra en af medlemmerne, er teamet venner af venner som har sluttet sig til os, efterhånden som vi blev et større firma.

Men det er ikke alt, der altid har været let. Det tog noget tid at finde de rette personer. Vi har haft personer som forlod os, fordi de ikke kunne forstå projektet, ligesom andre gør. Hver enkelt af os, uden undtagelse, tror på Musotoku som en mission, og tager stolthed i det vi gør.

Hvad er det næste for Musotoku?

Vi har arbejdet rigtig meget, i løbet af det sidste års tid, på en batteripakke til en tatoveringsmaskine, og vi håber at kunne udgive den før sommeren. Det har vist sig at være et meget vigtigt projekt for os, fordi vi er overbevist om, at tatoveringsbranchen er på vej hen imod denne sti.

Dog er vi også meget opmærksomme på, at batterierne også har bragt nye problemer med sig, så vi ser hvordan tatovører bliver frustrerede, fordi de er tvunget til at acceptere disse nye problemer, såsom tab af motorkraft, eller tab af kontrol over indstillingerne.

Tak til David Barroso for de fascinerende historier bag Musotoku-mærket! Du kan finde Musotoku på Facebook og Instagram for de seneste produktopdateringer, og husk at få fat i en Musotoku-strømforsyning fra vores onlinebutik!